 |
To idrætsstuderende tog chancen med et semester i Finland. Det blev et møde med mange nye mennesker men også et bekendtskab med et uddannelsessystem, der på væsentlige punkter adskiller sig fra det danske. I denne 1. del kan du læse om forventninger, det svære finske sprog og ”papegøjeindlæring”. |
|
Af Martin Gram Jensen og Lars Østergaard Nielsen, idrætsstuderende
|
I starten af august 2006 tog vi til Jyväskylä i det centrale Finland for at læse et semester på den internationale masteruddannelse: "Biology of Physical Activity". Det er ikke just typisk at tage på udveksling i Finland og spørgsmålet om, hvorfor vi lige netop valgte at tage til de 1000 søers land, er vi efterhånden blevet stillet mange gange. Finland var da heller ikke vores egen første indskydelse, men svaret skal findes i, at der på overbygningen på Idræt i Odense er et meget sparsomt udbud af udvekslingsaftaler og af disse kun en brøkdel, som tilbyder engelsksprogede kurser. Udvekslingsaftalen med Jyväskylä er aldrig tidligere blevet benyttet. Oprindelig var den etableret for gerontologistuderende, men ved dispensation fik vi mulighed for at udnytte aftalen alligevel. Incitamentet for at tage udenlands var muligheden for at tegne en uddannelsesmæssig mere tydelig profil ved yderligere specialisering. Dette især set i lyset af, at der på kandidatdelen i Odense er et forholdsvis sparsomt udbud af fysiologiske fag
Jyväskylä er med sine ca. 88.000 indbyggere en by på størrelse med Esbjerg, men et særpræg ved byen er, at omtrent en fjerdedel af indbyggerne i byen er studerende. Dette medfører, at der er unge mennesker overalt, og at der er et pulserende studenterliv med utallige tilbud.
Det "rigtige" sprogkursus
Vi tog til Finland allerede i starten af august for at starte på et finsk sprogkursus. Det gik op for os, at der forløb flere sprogkurser samtidigt, men det skulle vise sig meget heldigt, at vi var blevet optaget på det såkaldte "Erasmus Intensive Language Course" (EILC). EILC er økonomisk støttet af EU, hvilket betød, at vi udover 4 uger med 5 daglige timers undervisning blev tilbudt et hav af sociale og kulturelle arrangementer. Med vores gruppe på omkring 45 internationale studerende fra hele Europa var vi bl.a. på ekskursion til Tampere, på boatcruising på søen Päijänne ved Jyväskylä, i Zoologisk have, til VM i rally, til lektioner om finsk historie og musik, på diverse museumsbesøg, til finsk "traditional dance evening", ude og hike - og så var der saunature og fester ad libitum. Vi fik et enormt godt sammenhold i gruppen, og det var i høj grad vennerne fra EILC vi "hang ud" sammen med resten af semestret.
Selve idrætsstudiet
Liikunta (Sportsinstituttet) i Jyväskylä er det eneste sted i Finland, hvor man kan læse idræt. Instituttet tilbyder 3 forskellige retninger: "Health Science", "Sport Science and Management" samt "Biology of Physical Activity". Sidstnævnte, som vi læste på, opdeles yderligere i: "Biomechanics", "Science of Sport Coaching and Fitness Testing" samt "Exercise Physiology". I forhold til Odense er denne høje grad af differentiering og specialisering bemærkelsesværdig. Efter vores opfattelse muliggør den finske model en mere målrettet, men også mere ensporet vej frem til publicering af specialet. Dette kan så både opfattes positivt og negativt.
Med hensyn til udarbejdelse af speciale får man som idrætsstuderende i Jyväskylä straks mulighed for at indgå i et større forskningsprojekt - hvilket også forventes. Det er meget tydeligt, at instituttet har en anden tradition for publicering af specialer end i Odense, hvilket blev gjort klart af underviserne allerede den første dag. Efter vores mening bliver man i Finland i højere grad støttet og vejledt i udarbejdelsen af et relevant speciale, og de specifikke specialeforberedende kurser er noget, vi gerne ser indført i Odense. Publiceringen af talrige træningsstudier i Jyväskylä muliggøres af det faktum, at forsøgspersoner - på trods af udførelse af muskelbiopsier og langvarige træningsprotokoller - ikke bliver aflønnet, hvilket er kutyme i Danmark. Dertil kommer, at alle masterstuderende er påtvunget i alt 500 timers "Research Training" i løbet af deres uddannelse. Formålet med Research Training er, at man stifter bekendtskab med den praktiske anvendelse af forskelligt laboratorieudstyr, fx i forbindelse med EMG-måling, ultralydsscanning og styrkemålinger. Efter vores mening bliver det dog hurtigt rutinepræget arbejde, og vi mener ikke, at udbyttet står mål med det antal timer, som bruges i laboratoriet. Vi oplevede dog en kulturel forskel i og med, at de finske studerende i langt højere grad end os accepterede dette ulønnede arbejde.
Papegøje-indlæring
Studieformen i Finland er generelt baseret på selvstudier, og vi fik den første overraskelse, da det gik op for os, at "Exam on Litterature" er synonym med "Book Exam". Med andre ord betød dette, at vi skulle memorere en bog i fx biomekanik og efterfølgende tage en skriftlig eksamen. Her skulle vi skrive ordret ned, hvad der stod i specifikke afsnit i bogen - og intet andet. Vi havde meget svært ved at acceptere denne form for "papegøje-indlæring", men formåede trods protester dog ikke at ændre denne eksamensform, som er en fundamental del af deres universitetssystem. Eksaminer bliver bedømt fra 0 til 5, hvor 1 og derover er bestået.
I oktober måned blev der afholdt et symposium med en del gæsteprofessorer. I denne uge med talrige forelæsninger af meget høj kvalitet fik vi mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste viden inden for en række områder - præsenteret af nogle af verdens førende forskere, herunder William J. Kraemer, Gary Kamen, Pavo Komi og Keijo Häkkinen. Symposiet fungerede som et intensivt undervisningsforløb, hvor vi udover at følge rækken af forelæsninger også lavede tilhørende hjemmearbejde. På denne måde indgik forløbet som en del af vores masterprogram.
Bonusinfo
Udover det rent faglige var der en masse i Finland, som vi synes, også fortjener en kommentar.
Fra første færd stod en tutor klar og førte os hen til et fuldt møbleret værelse, som vi lejede for kun 1300 kr./md. Vi havde i øvrigt stor glæde af vores tutor, som hjalp os rundt i byen de første dage. Vi skulle have fat i en cykel, oprette en finsk bankkonto, skaffe et kort over byen osv. Næsten alting var organiseret for os i forvejen, og det var en stor hjælp for os i starten, for der var alligevel masser at gøre. Der blev afholdt velkomstdage i begyndelsen af semestret, hvor spørgsmål blev afklaret. Næsten alle udvekslingsstuderende stod på en mailingliste (FS-news), som var meget nyttig, hvis man ville høre, hvad der var af aktiviteter, eller hvis man ville sælge eller købe noget.
I tilknytning til universitetet findes adskillige cafeterier som tilbyder et varmt måltid, et glas juice, fri salatbar og alt det brød, du kan spise for kun ca. 17 kr. Det kunne de danske cafeterier lære noget af...
 |
